Østens Assyriske kirke er en af østens ældste kirker. Den
har været en udbredt
kirke lige siden den tog den kristne tro til sig, så tidlig
som under den første generation af kristne i Mesopotamien
under apostlen Tomas og hans disciple Mar Adai og Mar Mari
Alshaween (70).
Kirkens budskab spredte helt til
Indien, Kina og Mongoliet og dens udredning knyttede
Middelhavet i vest og Indien i øst sammen.
Den kaldes ØSTENS KIRKE på grund af sin beliggenhed øst for
det romerske imperium. Den har endog været kendt under
navnet PERSERNES KIRKE (Iran).
DEN ASSYRISKE KIRKE betegnedes af vestens kirker som den
nestorianske kirke, eftersom nogle antog, at den var
grundlagt af Nestorius, som var Konstantinopels patriark i
400-tallet, selvom dens biskopsæde i VIRKELIGHEDEN var i
SALIQ-KATISPON- (AL-MADAEN) eller i BABEL, og ved denne tid
var MAR DADISHO patriark af dette bispesæde.
Her vidste man ingenting om de
teologiske argumenter som blev diskuteret i den vestlige del
af det romerske imperium. Den "nestorianske" kirke
EKSISTEREDE 400 ar FØR Nestorius! Allerede i midten af det
første århundrede begyndte den at opnå sin uafhængighed fra
den antiokenske kirke. Den selvstændighed tillod kirken og
dens biskopper FULD FRIHED til at indvie patriarker UDEN at
henvende
sig til Antiok.
En af årsagerne som bidrog til denne
selvstændighed var de store afstande og de mange farer som
truede biskopper på vej en til Antiok. I selve arbejdet det
blev mange biskopper slået ihjel, og en blev korsfæstet ved
indgangen til byen. Østens kirke voksede imidlertid og
organiseredes på en uafhængig og national måde og anvendte i
liturgien det klassiske assyriske sprog (kendt som
aramæisk), vore Herres tungemål.
KIRKENS TRO
Østens
assyriske kirke bekender sig til den "nikæno-konstantinopolitanske
trosbekendelse" som blev formuleret ved det første og andre
koncilier, og kaldes for
EN KIRKE, HELLIG, KATOLSK OG APOSTOLSK.
*ANTIOK: Nordsyrisk
oldtidsby, grundlagt ca.
300 f.kr. af Seleukos 1. og opkaldt
efter dennes fader Antiochos. Seleukidernes hovedstad til år
64 f. k. blev
med ½ million indbygger Romerrigets tredjestørste by og
statsholderresidens.
Paulus grundlagde her den første
kristne menighed blandt ikke-jøder, fra 4. årh.
sæde for patriarken af Antiok.
